De samme politifolk (kriminalkommissær Anne Nielsen og hendes stab) som i Manden der styrtede ned, fortsætter her det daglige arbejde med små og store sager i Esbjerg, indtil de den sidste nati en nervenedbrydende jagt, for at få en sølle drabsmand til at tilstå, alle er af gårde -med tragisk resultat for begge parter. Det er et scoop af L.L.: at lade sit socialrealistiske og-indignerede syn på samfundet se gennem en kriminalkommissærs øjne og ikke en socialdirektørs. Det lægger den distance til stoffet, som dels gør det mere levende end i hans første bøger, hvorafnogle næsten var som sociale aktstykker, dels gør dem attraktive for en videre læserkreds. Den sammenligning med Sjöwall og Wahlöö, som har været nævnt i pressen, er måske banal, men ikke heltforkert. Disse bøger - som jo nok fortsættes - er underholdning med mening i. Se i øvrigt lektørudtalelse om Manden der styrtede ned (80/18).