Enzensbergers 33 korte tekster - markeringer - handler om fremmedhad og racisme. Der råbes ikke højt eller tales med store bogstaver, tværtimod formulerer Enzensberger sig lavmælt, præcist -og opnår derved at afdække og ætse. Han tager fat i alle (nød)løgnene, der trækkes af stalden, når man skal forsvare, at man ikke vil have fremmede inden for sit lands grænser, her har han fat ibl.a. politikernes yndlingsfraser. Men han ser også på de psykologiske mekanismer bag alt dette. Et af eksemplerne er så enkelt som en togkupé, hvor først to etablerer sig, de danner hurtigt enslags solidarisk gruppe mod de næste to, der formaster sig til at ville ind, og de fire kan så igen danne ny gruppe, hvis flere vil have sæde; togpassageren 'forsvarer ikke uden tavs forbitrelsesit flygtige blivende sted'. Og så er, og har altid været, vor verden dog en stor turbulens af migrationer. - En afsluttende tekst er lidt længere, "Om nogle ejendommeligheder ved menneskejagten"kaldes denne 'fodnote'. Herer det Tysklands problemer med racismen netop nu, Enzensberger har i søgelyset, f.eks. den påfaldende passivitet hos ordensmagten, når indvandrere trues af bål og drab.Bogen er en opfordring til (selv)ransagelse i tide, aktuel netop nu - og i kommende år.