I dette andet bind i Havana-kvartetten om den melankolske kriminalkommissær Mario Conde, skal sagen om en forsvunden forretningsmand, Rafael Morin, en gammel bekendt af Conde, opklares. Conde konfronteres med sin egen fortid og ikke mindst hans gamle kærlighed, Tamara, som "den ulastelige cubaner", Morin, rendte med i sin tid. Det viser sig selvfølgelig at "den ulastelige cubaner" slet ikke er så ulastelig endda. Han er endda så lastelig, at han må betale med sit liv for det. Titlen på bogen kan hentyde til Condes generations bristede illusioner, da Morin forandres fra et dydsmønster til en økonomisk forbryder. Bøgerne i Havana-kvartetten kan læses uafhængigt af hinanden, og de fire planlagte bind skal tegne et bredt billede af nutidens Cuba. Man kan smage den lyse rom og de søde havannesere, og forfatteren skriver med stor indlevelse og humor om underskønne kvinder, drømme, håb og et forfaldent, men smukt Cuba. Bogens plot er dog ret ueksotisk, og man skuffes en smule over den farveløse kriminalhistorie. Så er der mere kød på sidehistorien med efterforskningen af mordet på en 13-årig dreng, der også kan læses som en kritisk kommentar til en mere og mere brutal voldskriminalitet. Serien om Mario Conde er mindre kendt på det store krimimarked, men med lidt aktiv formidling kan den bruges til læsere med hang til maskuline, samfundskritiske spændingsromaner.