Doku-roman om det unge par Laura og Zlatko, der venter deres første barn. En anonym underretning får dem i kontakt med det kommunale system, og bliver starten på en kamp for at bevise, de er egnet som forældre. For folk med interesse for det kommunale anbringelsessystem.
Laura og Zlatko møder hinanden, da de er på efterskole og er ved at komme videre efter sygdom og kriminalitet. Nu bor de sammen og venter deres første barn. Et højlydt skænderi ender i en anonym underretning til kommunen, og bliver starten på en kamp for at overbevise kommunen om, at de er egnet som forældre til deres lille pige. Herefter følger et langt forløb med børnefaglige undersøgelser, mor-barn ophold, psykologsamtaler, anbringelse og plejefamilie. Bogen er skrevet af to støttepersoner til forældre med anbragte børn, og er en fiktiv doku-roman, der er baseret på forfatternes erfaringer med kommunernes anbringelser. Forfatterne er aktive medlemmer i "Foreningen for retssikkerhed i familiers trivsel", der bl.a. arbejder for udbrede viden om manglende retssikkerhed i anbringelsessager.
Bogen er meget detaljeret og indeholder adskillige sagsakter og retslige afgørelser. Den er for lang og detaljeret til at fungere som en egentlig roman, men kan være med til at skabe debat om kommunernes måder at behandle anbringelsessager.
Andre debatskabende bøger om anbringelser er Uegnet som farHvis lille dreng er jeg så? og Hvis lille dreng er jeg så?Andre debatskabende bøger om anbringelser er Uegnet som far og .