Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det bedste hold


Beskrivelse


Selma er ked af det og bange for, at hendes veninder vil forlade hende, nu hvor hun er en kendt skuespiller, så hun tænker meget på, hvordan hun skal takle det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2020

af

af

Mette F. F Dyreborg

d. 3. aug. 2020

"Den bedste løgn" og "Det bedste hold" er 5. og 6. del og de sidste bøger i serien "Stjernestøv," der handler om Selma og hendes liv som filmstjerne. Filmoptagelserne er slut, og Selma er vendt tilbage til sin almindelige hverdag med skole, veninder og kæreste. Det hele ændrer sig dog, da filmen får premiere, og Selma skal i morgen-tv. For 8-11-årige.

I "Den bedste løgn" nyder Selma at kunne hygge sig med Lulu og Josephine igen. Hun er også tit sammen med kæresten Malthe, som hun mødte på filmsettet. Men Selma ved godt, at premieredagen for filmen nærmer sig, og hun er nervøs for at miste sine veninder, når alt pludselig ændrer sig. I "Det bedste hold" mærker Selma, at alle på skolen kigger på hende, efter at hun har været i tv. Hun kan ikke lide det, for hun er bange for, at veninderne vil vende hende ryggen. Dog bliver Selma overrasket over deres reaktion.

En fantastisk fin fortælling om venskab og de tanker, følelser og konflikter, som veninder går igennem i løbet af barndommen. De store følelser som svigt, sorg, glæde og misundelse er flot beskrevet, og som læser føler man med Selma hele vejen igennem. Bøgerne er velskrevne i et letlæseligt sprog.

Der findes mange lignende bøger, fx: StjernepigenIkke uden Frederikke og Ikke uden FrederikkeDer findes mange lignende bøger, fx: Stjernepigen og .