Det hvide badehus

En opringning fra en ukendt slægtning vælter en handicappet mands hele selvopfattelse omkuld, for hans familiehistorie viser sig at trække lange tråde af fortielse og skyld og skam. En fin, smertefuld roman, der bygger på den norske forfatters egen historie og har bud til læsere af ny nordisk litteratur.

Af norske Thorvald Steen, født 1954, findes flere historiske romaner oversat til dansk. Her er der dog, ifølge forlagets oplysninger, tale om en roman med stærke selvbiografiske træk, der fortæller historien om et liv med en invaliderende muskelsvindssygdom for både en far og hans unge datter. En sygdom, som har givet anledning til skam, skyld og fortielser hos familien og har betydet kappede familiebånd. Derfor kommer det som et chok, da han bliver ringet op af en ukendt kusine på sin mors side. Samtalen sætter gang i en efterforskning af de familierødder, som hans mor altid har afskåret ham fra.

Smukt fortalt, smukt komponeret med en sørgmodig, ærlig og helt usentimental tone. Historien fortælles i glimtvise flashbacks, delvist mens hovedpersonen ligger hjælpeløs i sit hus efter at være faldet ud af kørestolen. Han opsummerer den research, som telefonopkaldet fra kusinen satte gang i - og sit hele liv fra sygdommen satte ind i ungdomsårene, til han blev gift, og de valgte at få det barn, som nu bærer sygdommen.

Det vil være oplagt at læse en anden nordmand, nemlig Vigdis Hjort som i Arv og miljø tematiserer andre aspekter af familie, arv og skyld.

Læs hele vurderingen