Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Det seje sjak mødes under uret


Beskrivelse


Krimi. De 5 børn og hunden hjælper den 15-årige Vanessa. Hun er flygtet fra en ungdomsinstitution og bor nu rundt omkring i København, hvor hun har set et råt overfald og nu forfølges af voldsmanden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 29. maj 2002

Det seje sjak består af 5 børn og en hund. Dette er andet bind i krimi-serien og en hurtiglæst bog for elever fra 4.-7. klasse. Flere steder virker bogens skelet for konstrueret og lidt for politisk korrekt, men dens indhold fanger alligevel læseren. Vanessa er stukket af fra et ungdomshjem på Fyn. Hun begår indbrud i en villa, hvor ét af børnene fra "Det seje sjak" bor. Hun har bl.a. hugget Katrines mors rulamspels, så hun er let at genkende, da børnene får færten af hende på Rådhuspladsen. Børnene følger efter hende gennem København. Ved et tilfælde får drengene i sjakket også nys om, at Vanessa er eneste vidne til et overfald et par dage før, hvor en kriminel narkoman, Tom, ved et tasketyveri slår en kvinde ned. Kvinden dør, og tasketyven er nu ude efter Vanessa. Spændingen bliver optrappet, idet Tom og hans "ven" finder Vanessa. Heldigvis er "Det seje sjak" på pletten med deres mobiltelefon. De kontakter politiet, som prøver at fange ham. Vanessa undgår at blive stukket ned, men Tom stikker af. De fanger ham dog senere, men han skyder mod politiet, som skyder igen og rammer. Vanessa bor i en periode hos Katrine, og her får læserne indsigt i børnenes og deres familiers liv. Fængende forside.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 29. maj 2002

Anden del af serie og en direkte fortsættelse af Det seje sjak, og lægger desuden op til bind 3. Denne gang er det med ny forfatter, men Benn Q. Holm/Bo Green Jensen er stadig idémænd. Konceptet virker konstrueret og det er det jo også, men det er ikke forstyrrende for børns læseoplevelse. I klassisk børnekrimistil medvirker 5 børn og en hund på en ikke helt sandsynlig måde til opklaring af en kriminalsag og belønnes. Så kort kan det beskrives, men det fornyende er det moderne indhold og emnerne, der gør bogen interessant og relevant for børn fra 11 år. Bogen er storbycentreret og foregår i København - fra Enghave Plads, langs søerne til Østerbro og desuden i den forstad - Kvarteret - børnene bor i. Gruppen af børn på 11-13 år er sammensat, så den dækker flere sociale lag og holdninger. Den 15-årige Vanessa, der er flygtet fra en ungdomsinstitution, var også var med i bind 1 og tilfører en social dimension, gruppen ikke indeholder. Hun bliver vidne til et råt overfald og forfølges af gerningsmanden og hans ven, men børnegruppen forpurrer mordet på hende, gerningsmanden fanges, tager en politimand som gidsel og skydes af en skarpskytte. Foruden (ungdoms)kriminalitet berøres emnerne racisme, indvandring, mobning, sammenhold, selvstændighed.