Bøger / faglitteratur til børn

Det tror vi på!


Beskrivelse


Bogen omhandler 8 af verdens mest udbredte religioner. Den giver en grundlæggende introduktion til religionernes historie, tro, ritualer, fester og helligdage.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2000

af

af

Else Lerche

d. 4. apr. 2000

Børn møder i stigende grad børn med en anden tro. Fagbogen går ikke i dybden med de otte religioner den præsenterer, men den giver en første indføring i og fornemmelse af dem. Derfor er den velegnet til at give forståelse for andre børns tro og anderledes skikke. At der indenfor religionen eller mellem religioner kan være konflikter, nævnes dog næsten ikke. Bogen er velegnet til formidling fra 6 år, og kan selvlæses fra 10 år. Den præsenterer sit emne indbydende, både i indhold og layout. Beskrivelsen af religion og skikke er delvis lagt i munden på et barn. Det gør teksten mere vedkommende for målgruppen uden at det går ud over det faglige og sammenhængen i teksten. Den opleves som en helhed selvom den består af brødtekst og meget fyldige billedtekster. Sproget er letlæseligt. Illustrationerne er en fin støtte. De består af fotos og farveglade, naivt tegnede tegninger. Farveforsiden signalerer tolerance mellem religioner, noget teksten opfordrer direkte til, ja det er hele bogens ide. Der er register og ordforklaringer. Udover de store religioner finder man bl.a. Shintoisme, Taoisme og andre mindre religioner. De store er tildelt flere opslag, de øvrige et opslag eller mindre. Kristendommen tager ikke udgangspunkt i den, danske børn kender.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2000

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 4. apr. 2000

Bogen er et forsøg på at give de yngste klassetrin en grundlæggende introduktion til otte af verdens religioner. Ideen med bogen er at fortælle alle børn, at de kan være venner og lege med hinanden uanset deres religion. Tegningerne passer til målgruppen, hvorimod teksten er noget mere avanceret. Den vil være bedst til oplæsning. Bogen kan først selvlæses fra 5. kl. Selvom der er ordliste bag i bogen, vil der dog for den aldersgruppe stadig være mange ord og udtryk, der skal forklares. Bogen begynder med fire dobbeltopslag, der fortæller generelt om religion. Dernæst følger en grundigere beskrivelse af jødedommen, kristendommen, islam, hinduismen, buddhismen, sikhismen, shintoismen og taoismen. Hver af religionerne bliver præsenteret af et barn, der fortæller om sin tro. Der er mange relevante og saglige oplysninger om religionerne. Teksten er opdelt i mange små bidder, som i layoutet bliver brudt af illustrationerne. Disse består dels af stereotype og lidt flade tegninger af oversmilende børn og dels af fine farvefotos.


Kristeligt dagblad

d. 25. apr. 2000

af

af

Else Marie Nygaard

d. 25. apr. 2000


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 22 (2000)

af

af

Peter Green Sørensen

Årg. 117, nr. 22 (2000)


IKON

nr. 45 (2003)

af

af

Pernille Aagaard

nr. 45 (2003)