Bøger / faglitteratur / erindringer

Det var med vilje : et liv på scenen og i en kuffert


Beskrivelse


Operasangerinden Susanne Elmark (f. 1968) fortæller om sin opvækst og uddannelse, og om at være alenemor med tre børn og samtidig have engagementer på operascener over hele verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2016

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 27. sep. 2016

Operasangerinden Susanne Elmark fortæller i denne selvbiografi om sin opvækst og uddannelse, og om at være alenemor med tre børn og samtidig have engagementer på operascener over hele verden. Vil især interessere operaelskere, ligesom bogen kan være inspiration for unge, der drømmer om en sangkarriere.

Sopranen Susanne Elmark, født 1968, fortæller om sin karriere, der begyndte i Danmarks Radios Pigekor. Siden blev hun optaget på konservatoriet i København, hvorpå hun især blev engageret til operaopsætninger i Tyskland, fx som "Nattens dronning", Zerbinetta i "Ariadne på Naxos" og "Lulu" i Alban Bergs opera. Hun trives bedst som freelancer, selv om en sådan usikker tilværelse er svær at forene med et typisk familieliv med tre børn, men det lykkes med stor hjælp fra hendes nærmeste. Elmark beskriver også perioder med stress, bekymringer og sceneskræk, men takker sin særlige viljestyrke for, at hun altid har overvundet sådanne perioder.

Det er let og ligetil at læse Susanne Elmarks fortælling om sine oplevelser som operasanger og de kolleger og instruktører, hun i den forbindelse har arbejdet sammen med. Hendes erfaringer med at forene en krævende operakarriere, endda ofte i udlandet, med familieliv og børn er inspirerende.

En anden dansk operasanger, Tina Kiberg, udgav i 2014 bogen Liv & levelse, hvori hun fortæller om sin karriere.


Kristeligt dagblad

d. 16. feb. 2017

af

af

Peter Dürrfeld

d. 16. feb. 2017