Digte på vejen : et udvalg 1984-2004

Det er vældige kræfter, der er på spil i Thomas Bobergs digteriske univers: sol, måne og planeter, ensomhed, evighed og død. Ikke mindst død: "det er som der er en død overalt", hedder det et sted i digtsamlingen, som ud over 14 nye digte rummer et udvalg af digte og korte prosastykker fra 11 værker, fordelt over 20 år. Men når døden er så påtrængende, får dødens modsætning, det levende og sansende jeg, tilsvarende større fylde, og digterjeg'et er da også uhyre nærværende overalt hos Boberg. Med en alvor, som ind imellem kan slå over i patos, udtrykker digteren den smertelige erkendelse af splittelsen i tilværelsen: "ensomheden vi tilbeder/ og ikke kan udholde." Men ensomheden er et grundvilkår: "Jeg hører ikke til noget sted/ men finder mig selv overalt", skriver Boberg og peger dermed samtidig på et andet af grundmotiverne i forfatterskabet: rejsen, bevægelsen, rastløsheden. Motivet slår igennem helt ud i titlen på en digtsamling, som giver en udmærket introduktion til en stærkt intellektuel digter, hvis tvivlende distance momentvis afløses af udbrud af voldsom social indignation. I de nyeste digte afløses distancen ofte af en meget håndgribelig ironi, uden at dette dog rokker ved forfatterskabets gennemgående grundtone.

Læs hele vurderingen