Joao Guimaraes Rosa (1908-67) er en af Brasiliens betydeligste forfattere i dette århundrede, hvorfor det må hilses med stor glæde, at hans hovedværk fra 1956 nu foreligger på dansk. Det er læsemæssigt en stor moppedreng lagt i kæften på den ikke selvfornægtende banditleder Riobaldo Tatarana, der i mundtlig stil beretter om livet på forfatterens hjemegn Minas Gerais. Om kampe med politi og rivaliserende grupper, om kvinder og ikke mindst om den talende hovedpersons opstigning fra menig til leder af sine folk. Riobaldo er jagunco, landevejsrøver, og lever livet i en sær pagt, hvor djævelen mødes på vejen, mens Gud også spiller sin del af spillet, mens landeveje for det meste savnes i de øde områder. Sprogligt et epos præget af folkelige og snurrige indfald, som i Peter Poulsens oversættelse finder genvej også til os. Et værk, som i sit omfang beder læseren om at tage en dyb indånding, men som vokser og vokser i fabulerende stil og hvis billedverden for dem, der i sin tid så Glauber Rochas film Antonio Dræberen er tæt på. En litterær bedrift i dansk oversættelse.