Dødesange : digte

Tolv år er der gået siden Anders Westenholz udgav digtsamlingen Solen er kommet nærmere. Nu genoptager han dette spor i forfatterskabet med en samling nye digte, der i sprogføring og tematiker helt uden det indslag af science fiction og fantastisk fortælling, som præger de seneste romaner. De 30 korte, sprogligt enkle tekster har karakter af et udviklingsforløb, (understreget af denfortløbende nummerering), der handler om at gennemleve sorgen og en personlig livskrise i forbindelse med et barns død. Digtene bevæger sig i sorgens og smertens gråzone, et åndeligt og psykisklimbo, hvor tingene og erindringen står tilbage som tomme skaller af det som engang var levende. 'Jeg vil ikke kunne et sprog/ hvor ordene: Hun er død/ giver mening" hedder det midtvejs isamlingen, men i bogens to afsluttende afsnit når jeget omsider frem til at kunne det sprog, der rummeren accept af at døden og smerten er en del aflivet. A.W. håndterer det vanskelige emnenøgternt, uden sentimentalitet.Forsøget er gjort før, også i lyrisk form. men at det her lykkes i så høj grad er betinget af stor indsigt og ikke mindst af kunstnerisk disciplin.

Læs hele vurderingen