Dødningeuret

Et 'dødningeur' er en bille, der lever i gl. træværk. Den 'tikker' for at lokke en mage til sig. I følge overtroen siges dens lyde at varsle død. Den midaldrende snedker Severin lever i en artsymbiose med dette insekt. I pressede situationer hører han dens lyde. I tilbageblik afdækkes S.' adfærd: han ønsker ingen menneskelig kontakt, vil have fred, men kæresten Minna reagerer somdødningeurets mage, kommer endda før han 'tikker'. Som ung er S. gjort fortræd, uskyldigt dømt til 3 års psykiatrisk hospitalsanbringelse. »Drengens mekaniske adfærd dækker over sublimerededrifter«, er lægernes dom over S., der blot vil være i fred. Her er ikke megen ydre handling. Spændingsfeltet ligger i S.' latente sjælelige konflikt: trænger omverdenen sig ind på ham spændes hansnerver til bristetpunktet, og den konfliktsky S. eksploderer i pludselige raserianfald. Hans overlevelsesteknik er at forbedre sine fine billedskærerarbejder, at nå det perfekte med hænderne.Sjæleligt er han som næsten alleandre af V.G.s personer på forhånd dømt. Bogen er vanskelig; der foregår meget under overfladen, men V.G. har endnu engang hudløst og suverænt beskrevet, hvordan etfølsomt menneske krakelerer, når det tvinges ud af sin selvvalgte isolation.

Læs hele vurderingen