Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Drømmehavens hemmelige verden : i ønskefeernes rige


Beskrivelse


En håndbog i Drømmehavens verden, beliggende på Ønskeøen: om feerne og deres talenter, om Stamtræet og dets indretning, om Ønskeøens historie og meget andet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Else Lerche

2008

Bogen kan læses højt for de 5-9-årige, især piger vil boltre sig i feverdenen. De 10-årige kan læse den selv.

Forfatteren, der kendes fra Walt Disneyś Peter Pan, 2007, har lavet en håndbog i Drømmehavens verden, beliggende på Ønskeøen. I små afsnit fortæller tekst og billeder om de forskellige feer med hver deres talenter, fx dyrefeer, vandtalentfeer og høstfeer. Otte navngivne feer og en mandlig fe portrætteres nærmere. De bor i Stamtræet, hvis indretning og brug af forskellige rum beskrives, fx værksteder og køkken. Man kan også læse om fepleje, dragter, hvad de spiser, madopskrifter, lege, de farer, der truer dem og meget meget mere. Satsen er åben, billedtekster er i skråskrift, det vil nogle børn have svært ved at læse. Teksten er skrevet i et mundret, beskrivende sprog, fyldt med oplysninger. De mange illustrationer varierer i størrelse fra malet over opslaget til små vignetlignende billeder af enkelte genstande. Der er brugt et bredt farvevalg, og stilen varierer fra brede penselstrøg i douce farver til præcist tegnede fx feer med konturstreg. De ligner andre Disney-produkter, lidt stive og sødladne. Forsiden af Klokkeblomst er lidt stille. Bagsideteksten fortæller kort om indholdet.

Andre håndbøger er Ønskefeer fra A til Å, 2006. Bedømte bog har flere elementer med og forklarer bredere. Ønskefeer, 2007 er mere kortfattet.

Bogen er en guldgrube af oplysninger om feer. Piger vil elske universet og detaljerne, men bogen har kun underholdende værdi.



Informationer og udgaver