Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dukkens hjerte


Beskrivelse


På et loppemarked køber Nina dukken Ida, som både kan tale og spille fløjte. Ida vil gerne have et rigtigt hjerte, men hvis hun får det, vil hun blive dødelig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2013

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 14. juni 2013

Målgruppen for denne højtlæsningsbog starter ved ca. 8 år. Bogen bevæger sig i grænseområdet mellem det fortællende og det magisk/filosofiske og kan således formidles på flere planer.

Da Nina køber en dukke på et loppemarked, ændrer hendes verden sig. Dukken, som hedder Ida, kan både tale og spille fløjte og når Nina holder tæt om dukken forsvinder al frygt. Indimellem bliver Ida trist. Hun vil gerne have et rigtigt hjerte, ligesom Nina har. Dilemmaet er blot, at med et hjerte i kroppen, vil hun være dødelig, ligesom mennesker. Historien behandler store temaer som liv og død, men også forholdet til andre mennesker - familie og venner. Teksten er udformet med store og markante typer. Der er få illustrationer, som er udfærdiget i sort streg.

De magiske og filosofiske undertoner får mig til at tænke på forfatteren Michael Ende, herunder fx bogen Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene.

En velskrevet historie som giver stof til eftertanke, fordi dens formål ikke blot er ren underholdning, men også indeholder god mulighed for tolkning på flere områder og niveauer.