Dyveke og Christian 2

Carl Ewald skrev i 1906-08 serien Danske dronninger uden krone om Christian 2.'s, Frederik 4.'s, Christian 4.'s , Christian 5.'s og Frederik 7's koner til venstre hånd, og disse underholdende historiske romanbiografier har holdt sig på benene lige siden og er kommet i forskellige udgaver. Senest i 1995 hvor Bodil Wamberg skrev en indledning til hvert bind, hvoraf Dyveke altså er det første. Den nye udgave er ikke udstyret med nogen indledning, måske hænger det sammen med, at vi er blevet hardcore læsere af historiske romaner de senere år. Dyveke (1490-1517) er den henrivende, gode og naive datter af Mor Sigbrit, hvis navnkundige handels- og finanstalent bragte hende tæt på kongemagten. Christian den 2. forelskede sig i Dyveke og installerede hende som sin papirløse samleverske på slottet. Sigbrit fulgte med og blev også fornemt bosat midt i København, så hun kunne rådgive kongen. Problemerne for Dyveke startede, da kongen blev lovformeligt gift med Elisabeth og afkrævet et løfte om at skille sig af med Dyveke. Han nægtede, og det endte med Dyvekes død, måske fordi hun havde spist forgiftede kirsebær sendt fra lensmanden Torben Oxe. Historien er let og fængende og byder sig til med en af de gode, mytiske beretninger fra vores fælles fortid, og den slags krøniker vil der formentlig altid være et publikum til.

Læs hele vurderingen