Et skuespil for unge om traumer og fortrængninger. Spilles af tre unge kvinder og tre unge mænd, men kan fint fungere som læsedrama.
Et tragisk stykke om svigt og mobning blandt unge. En for en fortæller de unge deres dybeste hemmeligheder og de sorger og traumer, de gemmer bag facaderne. Stykket kræver ingen scenografi og de seks spillere er dels sig selv, dels stemmebærere for de enkeltes omgivelser, og det vil snildt kunne opføres af habile ungdomsamatører. Erhardsen har tidligere udgivet Bag den anden port og har skevet en del stykker til især Svalegangen. Stykket her blev opført som Fucking Aalborg på Jomfru Ane Teatret.
Et gribende stykke, der fint formidler ungdommens skrøbelighed. Det kan læses, som det er, men vil helt sikkert fungere stærkest i en opførelse.
Forfatterens Bag den anden port omhandler også skiftet mellem ung og voksen.