Bøger / skønlitteratur / noveller

En anden stjerne : udvalgte noveller


Beskrivelse


Noveller om menneskeskæbner, om norsk natur og om livet og døden. Om at bryde ud af samfundet, og om at se sin situation i øjnene. Til læsere af nordisk litteratur og novellelæsere samt dem, der holder af det usagte urovækkende.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2023

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 13. okt. 2023

Noveller om menneskeskæbner, om norsk natur og om livet og døden. Om at bryde ud af samfundet, og om at se sin situation i øjnene. Til læsere af nordisk litteratur og novellelæsere samt dem, der holder af det usagte urovækkende.

De 11 noveller er af meget varierende længde, hvor den korteste blot fylder én side, mens andre næsten er korte romaner. Fælles for dem er naturbeskrivelserne og menneskeliv, som det kræver en indsats at opretholde. Det gælder bl.a. for Edward og Maria, der er flyttet ud i skoven, men opsøges af en dunkel fortid i form af Jarl, der skræmmer dem. Og det gælder også for den nyslåede enkemand, der ikke kan tackle et indbrud i sit hjem, og for den midaldrende Willy, der er ude for en umotiveret overfusning. Novellerne er udvalgt fra forfatterens tre novellesamlinger og foreligger for første gang på dansk.

Det er noveller af høj kvalitet, man finder her. Naturen og vejret er en evigt tilstedeværende medspiller i de urovækkende og fortættede fortællinger, hvor alt det usagte eller blot antydede på fornem vis er med til at skabe en stemning af noget skæbnesvangert. Det er dragende læsning fra en af Norges mest læste samtidsforfattere, som i dén grad besidder en menneskelig indsigt, der folder sig ud for øjnene af læseren og griber én om hjertet.

Den ildevarslende, skæbnesvangre og dybt foruroligende stemning finder man også i Lauren Groffs novellesamling FloridaVæk samt i novellemesteren Alice Munros VækDen ildevarslende, skæbnesvangre og dybt foruroligende stemning finder man også i Lauren Groffs novellesamling Florida samt i novellemesteren Alice Munros .


Frihedsbrevet [online]

d. 17. jan. 2024

af

af

Julie Gufler

d. 17. jan. 2024


Kristeligt dagblad

d. 20. okt. 2023

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 20. okt. 2023