Det er ingen skrøne: J. R. kan stadig fortælle en historie med vid i. Denne gang har han fortalt seks: om en ung mands første ø-kuller, om et utroligt vådeskud, om en omvej, om drømmepigen Emma (læs navnet bagfra. Hun er amme for ensomme mænd i Nordøstgrønland cirka), om en lady på moskusoksejagt og endelig om en rotte. Der er ikke tale om tillært psykologi eller belærende. Igangsættende og bærende drivkraft er forfatterens glæde ved at fortælle en god historie - med forfatterens ret til at gøre den endnu bedre. Det er lykkedes, og man bør ikke lade sig skræmme af dette korte forord. Man venter sig sødsuppe, men får en oksehalesuppe. Novellerne er en ny arktisk sejr for forfatteren - mon ikke det efterhånden bliver den sidste novellesamling fra det arktiske? De er faktisk bedre end triologiens.