Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En detektiv på fjorten


Beskrivelse


Krimi. Jan Helmer, søn af kriminalassistent Helmer, og hans ven, grosserersønnen Erling Krog, opklarer på et ferieophold i Midtjylland et københavnsk bankrøveri.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2006

af

af

Walther Knudsen

d. 10. jan. 2006

Detektivromaner. 3. udgave af 40'erne og 50'ernes seriebøger par excellence. Disse to bind udkom første gang i 1942, men genudgives her i 1955-inkarnationen (Forlaget Wangel, blå og røde tværstriber og billede i lup). Jan Helmer, søn af kriminalassistent Helmer, og hans overvægtige ven, grosserersønnen Erling Krog, Jans søster, Lis og schæferhunden Boy drager på ferie på en stor gård i det midtjyske, hvor Jan opklarer et "frækt" bankrøveri. I bd. 2 drager de til en ny herregård, nu på Djursland, hvor Jan opklarer en smugleraffære, som er forsøgt skjult bag "spøgeri". Bøgerne er her 60 år efter deres fremkomst stadig elementært spændende, men de er samtidig blevet kulturhistoriske dokumenter: her er den hjemmegående husmor med sytøj og pige i huset, cyklende politi, eksamensmellemskole og landbrug med stort folkehold, kort sagt en svunden verden. Indimellem er der et par national-moralske sætningrer, typiske for tiden. Erling er historiens "comedy relief" og forfatternes udvej for at plante lidt udvendig national og historisk viden. Der er et par mindre inkonsekvenser i handlingen, men dem opdagede jeg ikke for 50 år siden. Forbryderne er i begge historier feje fyre med fedtede kasketter, jo, samfundsbilledet er mums for et analytisk gemyt. Tidssvarende kan man næppe kalde bøgerne. Målgruppen er og var drenge fra 11-12 år, sekundært mænd i TV Charlie-segmentet.