Sofie bekymrer sig om en masse ting, flere og flere for hver dag, og hendes store blå taske med bekymringer bliver større og større. Heldigvis møder hun en gammel dame, der hjælper hende med at slippe af med de mange bekymringer ved at få dem frem i lyset. Forsidetegningen, der viser de mange farvestrålende bekymringer på vej ud af tasken, er iøjnefaldende og giver et godt indtryk af bogens stil. Bogen er pænt trykt, og dens tegninger, der er udført med pen, er farvelagt med farvekridt i klare farver. En del af siderne er tegnet som en slags tegneserie, med et handlingsforløb, der skildres i flere små tegninger. Tegningerne er grundlæggende humoristiske, selvom vi ser, at Sofie græder, og jeg synes, at bekymringerne næsten ser for nuttede ud. Indholdet er velmenende, og uden at her er tale om den store litteratur, kan bogen udmærket bruges som oplæg til samtale o.l. Selve teksten er mundret og ret enkel, men Sofie selv, der går i skole, samt fortællingens krav om abstrakt tænken gør, at bogen primært egner sig for de 5 - 8årige til oplæsning/diskussionsoplæg.