Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Et sidste farvel


Beskrivelse


Krimi. Det er dagen hvor en af de fire veninder skal begraves. De tre der er tilbage mindes deres myrdede veninde, og de får hævnet hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 17. feb. 2009

De piger i 14-16-årsalderen, der har læst de første fire bøger i serien om de fire veninder, er sikkert spændte på hvem af pigerne, der er offer for et brutalt mord, og vil sandsynligvis stadig hænge på.

Bogen er femte del af serien om de fire veninder Dina, Beate, Trine og Nora. I første del blev en af dem fundet myrdet og indpakket i plastik i en skovsø, her i femte del finder begravelsen sted, og først her afsløres det, hvem den myrdede var. Serien var planlagt til fem bind, men nu ser det ud til at der kommer yderligere fem bøger. I hvertfald slutter denne med en en "cliff hanger", og en reklame for sjette del. Gad vidst om det går pigerne, som det gik de 10 små cyklister. For min skyld kunne serien godt slutte her, den hurtige udgivelsesfrekvens giver den præg af føljeton, person- og miljøbeskrivelser hæver sig ikke over det trivielle. Bipersonerne er oftest usympatiske, og det miljø de unge færdes i er ualmindeligt råt og brutalt. Som de foregående titler bliver også denne indledt med med et fyldigt resume, men jeg vil anbefale læserne at begynde forfra. Forfatteren er journalist, det afspejler sig i det rappe, letlæste sprog, men nogen Stieg Larsson er han nu ikke.

En letlæst krimi, men målgruppen vil være bedre tjent med en kriminalroman rettet mod et voksent publikum fx Läckbergs, Jungstedts eller Blædels romaner, der alle appellerer til kvindelige læsere.

En serie, som jeg synes burde være holdt mens "legen var god", og mordet på den unge pige var opklaret.