Mette Winge foretager med denne roman fra provisorietidens Danmark et besøg tilbage i omgivelserne fra historien Novemberlys fra 1990, i den spiller kuplen på Marmorkirken en vis rolle. I starten af denne nyeste historiske spændingshistorie ankommer en dansk-amerikaner til den snavsede lilleby, som København var i 1887; han går en tur indenfor på byggepladsen ved denne sære kirke med kuplen og betragter den forundret. Politiassistent Johannes Krogh genkender vi også fra Novemberlys, han kommer ligeledes på en opgave i denne beretning, hvor en både tyrannisk og usympatisk grosserer kommer ganske voldeligt af dage. En nogenlunde lige så patriarkalsk og enerådende proprietær dør (naturligt), og en ny tid venter de efterladte kvinder. En tid, der kom til at betyde fremgang for ligestilling og demokrati. Dansk-amerikaneren har et regnskab at gøre op fra fortiden, og det er en historie med flere lag, hvor ikke alle afdækkes. Ganske som hun har bevist i sine mange og velfortalte historiske romaner, så kan Mette Winge dreje en intrige, hun kan befolke en historie med levende og interessante figurer og anbringe dem i gode og velresearchede omgivelser, og hun er fremfor alt en forrygende formidler og fortæller. Tidsbilledet får iøvrigt nogle ekstra detaljer, fordi hvert kapitel er "illustreret" med en rubrikannonce fra dagspressen.