Eugene Onegin

"Tv-udgaven af denne opførelse af Tjaikovskijs og Pusjkins følelsesstærke musikdrama på tv-skærmen er vellykket. Fotograferingen er nuanceret og smuk. Nærbillederne er ikke for nære, som det ellers ofte ses ... Deborah Warners iscenesættelse ... er både flot (læs: dyr) og let forståelig ... Her er hun [Netrebko (Tatjana)] drømmende, som er hun i en anden verden, men det er pragtfuldt at høre og se hende så ensom og smertefuld ... Piotr Beczala spiller ham [Lenskij] pragtfuldt ".

Læs anmeldelse

"Onegin is always a difficult character to capture but although in the first two acts he should be haughty, with a certain arrogance, Peter Mattei's portrayal is simply too unsympathetic ... Daniel Barenboim conducts the Vienna Philharmonic with bags of romantic freedom, taking some passages dangerously slow, but managing on the whole to keep the drama moving ... The sound and image quality is high but Brian Large's video direction is often badly synchronised with Martin Zehetgruber's grand, ingeniously revolving set, designed to allow cinematic scene changes".

"Den ene gribende scene afløser den anden, og i denne indspilning ... er der ikke så meget at rafle om: Den russiske stjernedirigent Valerij Gergijev, der om nogen kan sin Onegin, leder med overlegen sikkerhed styrkerne gennem partituret ... Som Lenski er Piotr Beczala ikke blot ekstremt velsyngende, han har en gribende følsomhed og drengethed i sin udstråling ... Mariusz Kwiecien er den rette mand til titelrollen ... Og så er der jo lige Anna Netrebko ... Hvem kan have noget imod musikalsk luksus på det her niveau?".

Læs anmeldelse

"Under alle omstændigheder klæder de mange panoreringer hen over endeløse marker af gyldne aks scenografens opdatering, som også tillader russiske fabrikspiger, tv og pizzabakker. Stockholms internationale tenor-es Peter Mattei - en laps, der er mere interesseret i nøglerne til sin porsche end i den forelskede Tatjana - synger en formfuldendt Onegin ... Jeg blev gladere for opsætningen ved gensynet, og musikalsk og vokalt er resultatet varmt og skønt".

Læs anmeldelse

"På en ny Opus Arte-dvd, hvor man kan opleve en velsyngende Bo Skovhus i titelrollen ... skal vi opleve historien gennem Onegins (under)bevidsthed, men i dette tilfælde er der betydelig mere galskab end mening. Tjajkovskijs sarte poesi er nemlig bombet væk af en iscenesætter, der ikke ejer ydmyghed over for sin opgave ... Det er synd og skam, for indspilningen har ellers gode sangere og et velspillende Concertgebouworkester under ledelse af Mariss Jansons. Dvd'en byder på rigtigt meget både for øjet og øret".

Læs anmeldelse

"Der er virkelig stærke navne som argumenter for at proppe denne liveoptagelse af Tjajkovskijs operaklassiker i dvd-afspilleren, men iscenesættelsens flade realisme skuffer. Instruktør og scenograf balancerer mellem New York-operaens krav om konservatisme og det kunstneriske behov for at tænke nyt i en iscenesættelse, der nok giver de medvirkende følsomt spillerum, men som med stole og en hel masse visne blade som de eneste rekvisitter på en stor, tom scene levner alt for meget plads til den erfarne tv-producer Brian Larges kamerapanoreringer".

Læs anmeldelse

"Holten's principals break the heart: Krassimira Stoyanova's aching, ringing Tatyana embraces her youthful alter ego at the core of the Letter Scene; baritone Simon Keenlyside's 'old' Onegin wills tenor Pavol Breslik's handsome Lensky not to die ... Ticciati mirrors the production's palpitations ... Up there with more outlandish concepts from Salzburg and Moscow, this is warmer than both".

"Eugen Onegin er her i en gennemarbejdet, detaljeret og smuk konventionel opsætning ... Uanset ... er det på det sanglige niveau og især også det psykologisk-skuespilmæssige plan, at denne Eugen Onegin viser sin styrke ... Duetterne mellem Tatjana og Onegin [Netrebko, Kwiecien] er storslåede højdepunkter ... med fortrinlige levende næroptagelser ... i dette betagende psykodrama".

"Det ene vidunderlige scenebillede afløser det andet som et russisk eventyr fra forår til vinter ... Men det er på det musikalske og i sangen, at denne opsætning for alvor gør indtryk. Den russiske dirigent Valery Gergiev er suveræn og sikker ... Anne Netrebko er ligeså bedårende heftig som den unge Tatiana ... Marius Kviecien udvikler sig som Onegin gennem operaen ... I rollen som Lenski brillerer Piotr Beczala".

"Netrebko convincingly projects the teenage Tatiana's inwardness and sensitivity ... Beczala, bookish and intense as Lensky, is deeply moving during the humiliating party scene and duel ... Gergiev's conducting is rather easygoing at first - Tatiana's letter scene lacks intensity until the final few bars - yet takes off in the following scene and flies to the end".

"Andrea Breth zeigt in kostbaren Nuancen Sowjetalltag auf einer Kolchose in den 1960er Jahren ... Daniel Barenboim ... enttäuscht mit einer undurchsichtig bräsigen Tschaikowsky-Lesart, die die oft unsauberen Wiener Philharmoniker zusätzlich verwässern".

"Forget any sense of intimacy ... director Stephan Herheim's approach is one of kaleidoscopic excess ... With more focus, it might have worked. But even viewers familiar with Pushkin's relatively straightforward story will find themselves puzzled by motivation and meaning ... No doubt about it, though, this is musically world-class ... The singers are vocally near ideal ... Bo Skovhus projects the necessary charisma sometimes lacking from Onegin".

"I 2011 iscenesatte nordmanden Stefan Herheim operaen, så historien får en endnu dybere menneskelig dimension. Ikke mindst fordi danske Bo Skovhus synger og spiller titelpartiet ... Bo Skovhus fremstiller og synger denne ulykkelige skikkelse med uhyggelig psykologisk præcision ... Det musikalske niveau er højt med Mariss Jansons i orkestergraven samme med Concertgebouw".

"Vurdering: BBC music choice" - "A host of Russian cameos, led by Aleksashkin' stalwart Prince, lend autheticity, though it's a piry the Metropolitan Opera Chorus hardly dance".

"Det er en velgennemført og meget smuk og fortættet gennemført forestilling ... Hvorostovsky er slet og ret Onegin i egen person ... den stærkt emotionelle slutscene med Tatiana/Fleming står brændt fast som et af de store operaøjeblikke. Hendes tilsvarende beherskelse af et stormfuldt følelsesregister er en ny landevinding i en storslået karriere ... Gergiev, der med sine helt særegne tempi ... tydeligvis markerer sit stærkt personlige forhold til Tjaikovskij".

"Visne blade i 1. akt, antikke stole i 2. akt og endnu flere stole i 3. akt er scenisk ikke nok til at spille op til handlingen ... Sangerne har ikke mange muligheder for at spille sig ind i et drama, som er fraværende. Det er synd .. Dette trekløver har en kvalitet, der er Metropolitan Operaen værdig ... Fornøjelsen ligger så afgjort i det musikalske. Med Valery Gergiev i orkestergraven er der ammunition nok til at lade alle lag i Tjajkovskijs musik folde sig ud".