Eventyrbanden. Bind 1 : De første tegn

Første del af fredsommelig krimiserie for gode læsere mellem 9 og 12 år. Forsiden sender mig Ilon Wikland-signaler og anden feel good svensk børnebogsstemning. Det er nok mest en bog for piger.

Forfatteren kender vi fra flere børnebøger bl.a. Drengen der samlede på ord (07/01), og her har hun fortalt en historie om tre børns venskab, som opstår omkring opklaringen af mystiske tildragelser i det lille samfund, de bor i. Børnene bærer på hver deres historie, og det er nok her, bogens styrke ligger. For man får et fint billede af deres baggrunde og meget forskellige familier. Alma med sin fantast af en arbejdsløs far, Marie med karriereforældrene, og Tim med den strenge opdragelse. Det hele begynder med en drøm, som Alma forstår at tyde og efter megen leden efter spor, ender det med, at de afslører en bande og bliver venner med den ældre dame, som var ofret på grund af en magisk sten. Bogen er fortalt stilfærdigt og forholdsvist enkelt med megen dialog og hverdagsstemning. Den har den åbne og store sats, som målgruppen altid falder for.

I niveau og udseende kunne bogen minde noget om Johan Unenges serie om Josefine og Villa-Ulla.

På den ene side er det en bog, hvis indhold passer meget godt til det, målgruppen kan kapere, men på den anden side, synes jeg, at plottet er meget tyndt og utroværdigt, og spændingen er da også til at overse. Men beskrivelsen af de tre børns hjem og vilkår er rørende, især Alma og hendes håbløse far, der er opfinder.

Læs hele vurderingen