Bøger / faglitteratur / vejledninger

Eventyrlig jul med naturens materialer


Beskrivelse


Anvisninger på juledekorationer lavet med naturmaterialer som grangrene, kogler, bark, mos og blomster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jette Andreasen

2006

Der er en ganske særlig stil over denne bogs dekorationer. De er både meget enkle og meget raffinerede. Der lægges ud med en kort beskrivelse af værktøj og de hjælpemidler, der skal til for at få naturmaterialerne til at hænge sammen. Kyllingenet, blomstertråd, oasis og styropor er hovedingredienserne sammen med et underlag af rustikke krukker, fade, opsatser og metalstativer fundet på genbrugsmarkeder. Det er ikke mindst dette underlag, som er med til at danne den flotte stil. Opskrifterne til dekorationerne udgøres af materialeoversigt, en meget overskuelig forklaring, nogle gode fotos af enkelte processer og et stort smukt farvefoto af det færdige resultat. Der er kranse med og uden lys, opsatser, små træer og kugler. Naturmaterialerne er udover gran og kogler lidt mere usædvanlige som dybrøde blade fra parykbuske, ginkgoblade, rødkål, krogede grene og sandtørrede roser. Det kræver nok en øvet hånd at få tingene til at se lige så fortryllende ud som på bogens billeder, men der er både små og større projekter at gå i gang med. I forhold til Hanne Plougs mange bøger om emnet har denne et mere raffineret og nærmest mørkt renæssanceagtigt udtryk.