Fællessprogstrilogien

Marianne Larsens intense digte vækker minder fra 1970'ernes kvindekamp. For alle med interesse for dansk lyrik og for elever i ungdomsuddannelserne.

Kvindefrigørelse og sympati for samfundets svageste er centrale temaer i de tre digtsamlinger, der her genudgives i en samlet udgave. I CinderellaFællessprogDet må siges enkelt beskrives angst og ensomhed hos fx kassedamen og sekretæren. I Fællessprog er der fokus på drømme og seksualitet. Magtstrukturerne i samfundet er i centrum i Det må siges enkelt. Heri indgår ord som"udbytning" og "industrisamfundets produktionsproccesser". Sproget bliver også beskrevet som en magtfaktor: "der findes mange sprog...() hvis hun vil sige hun er kvinde må hun have et nyt". Digtene veksler i stil og form og består af både korte udsagn og længere teksterKvindefrigørelse og sympati for samfundets svageste er centrale temaer i de tre digtsamlinger, der her genudgives i en samlet udgave. I Cinderella beskrives angst og ensomhed hos fx kassedamen og sekretæren. I er der fokus på drømme og seksualitet. Magtstrukturerne i samfundet er i centrum i Det må siges enkelt. Heri indgår ord som"udbytning" og "industrisamfundets produktionsproccesser". Sproget bliver også beskrevet som en magtfaktor: "der findes mange sprog...() hvis hun vil sige hun er kvinde må hun have et nyt". Digtene veksler i stil og form og består af både korte udsagn og længere teksterKvindefrigørelse og sympati for samfundets svageste er centrale temaer i de tre digtsamlinger, der her genudgives i en samlet udgave. I Cinderella beskrives angst og ensomhed hos fx kassedamen og sekretæren. I Fællessprog er der fokus på drømme og seksualitet. Magtstrukturerne i samfundet er i centrum i . Heri indgår ord som"udbytning" og "industrisamfundets produktionsproccesser". Sproget bliver også beskrevet som en magtfaktor: "der findes mange sprog...() hvis hun vil sige hun er kvinde må hun have et nyt". Digtene veksler i stil og form og består af både korte udsagn og længere tekster.

Teksterne vækker minder fra kønsdebatten i 1970'erne og er præget af en kampberedt retorik og intellektuelle udsagn. Digtene er også rytmiske og stilsikre og har vidunderlige drømmeagtige billeder med nyopfundne ord.

Protesten mod kapitalistiske magtstrukturers umenneskeliggørelse finder man også i Inger Christensens digtsamling Det, men Marianne Larsen benytter sig ikke af noget system som formgivende princip. Variationen i digtene minder om Peter Laugesens strømmende skriftpraksis.

Læs hele vurderingen