Bøger / faglitteratur

Faglig evaluering i skolen


Beskrivelse


Med udgangspunkt i folkeskoleloven og faghæfternes trinmål belyses hvordan faglig evaluering kan indgå i den almindelige undervisning og være med til at udvikle den. Der gives en række eksempler på hvordan man kan evaluere på forskellige måder, afpasset efter hvad der skal evalueres, og altid med henblik på elevernes læring.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2006

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 11. apr. 2006

Bogen fortæller om baggrunde for ønsker om mere evaluering i grundskolen og giver en række anvisninger på evalueringsformer. Den henvender sig mest til lærere, der ønsker inspiration til fortsat udvikling af evalueringskulturen. Efter en indledning om evalueringstraditioner og om forpligtende lovgivning og regelsæt fortælles inspirerende og jordnært om opstilling af planer og målsætninger for undervisningsforløb, der lader sig evaluere med henblik på at støtte elevens fortsatte tilegnelse af kundskaber og færdigheder, så evalueringen bliver en selvfølgelig del af undervisningen. I flere afsnit gennemgås så en lang række evalueringsformer både til lærerens vurdering af eleverne og til elevernes selvevaluering. Sidste afsnit gennemgår tre konkrete undervisningsforløb, hvor målformulering i forhold til gældende trinmål er styrende for forløbene, og hvor fremadrettede evalueringer er vigtigt undervisningsindhold. Afsluttende en skematisk opstilling af bogens foreslåede evalueringsformer med korte angivelser af fordele og ulemper ved hver form. Bogens tekst er mere formet som en personlig meningstilkendegivelse til læserens egen refleksion end som en grundbog i evaluering. Den er uden henvisninger til forskningsresultater og er til tider irriterende vanskelig at læse pga. brede, upræcise formuleringer, mange gentagelser og almindeligheder og pudsig tegnsætning.


Folkeskolen

Årg. 123, nr. 47 (2006)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 123, nr. 47 (2006)