Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Falske dates og ægte kærlighed


Beskrivelse


Der er gang i Leas Kærlighedsbureau. Alle har brug for hjælp. Simon vil ha skolens drømmepige Chantal, og Stefanie er stadig forelsket i Simon... Og hvad med René?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2005

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 29. sep. 2005

To bøger i en ny serie, om pigen Lea. Lea har to bedste veninder, som desværre ikke er hinandens bedste veninder! Og en storebror som måske og måske ikke er forelsket! Forvirret? Det fortsætter "på den gode måde" bøgerne igennem. Lea er midtpunkt for alle hændelserne, og hun kommer på en eller anden måde altid en smule galt af sted. Alle er forelskede, undtagen Lea, eller er hun det måske alligevel? I den første bog Hjælp, hvad er kærlighed? prøver Lea forgæves at hjælpe sine veninder, hvor den ene er håbløst forelsket i Leas storebror og den anden i en nabodreng. Samtidig får Lea rodet sig ud i en sag med nogle penge og et tyveri. I den anden bog Falske dates og ægte kærlighed forsøger Lea at hjælpe sin bror med at få fat i skolens drømmepige. Men det bliver hurtigt noget rod. Og hvad med René, som Lea egentlig synes er ret sød, selv om han skulle have været til hendes veninde! Lea kommer også i knibe, da hun får job hos pensionisten, som nok ikke vil hende det bedste. Bøgerne indeholder alle de emner, som piger helt sikkert vil falde for. Det er kærlighed, veninder, drenge, usikkerhed, dumhed m.m. Desværre er stilen i bøgerne en lille smule tung og omstændelig, men bøgerne skal nok blive taget ned af hylden alligevel. De kræver blot en lidt mere viljefast læser! Bieniek er kendt fra flere andre bøger i børnebiblioteket. For piger i alderen 10-13 år.