Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Find olie, Bella!


Beskrivelse


Om Bella kan finde olie? Og gøre Sine rig. Hunden kan da både finde kødben, musehuller og olie. Men Bella har bidt et olierør over, og det bliver man ikke rig af!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2006

af

af

Helle Andersen

d. 23. feb. 2006

En humoristisk letlæsningsbog (lix 4) i serien Mikro Dingo beregnet til de allerførste læsere i 1.kl. Der står olie både i overskriften og i den centralt placerede oliekande på forsiden. Som en slags rebus kan man se, at Sine får en idé, der handler om oliedråberne, og hendes glædesudbrud sender hunden på opdagelse. Bagsiden lover, at Bella kan finde olie, dog ikke uden farens vrede. Den overskuelige tekst, oftest sat med 1-3 linjer, er placeret øverst på bogens sider. Der er 2-4 ord pr linje, og linjeskift er tilpasset læseforståelse af de ultrakorte sætninger. Tekst- og billedside harmonerer utrolig flot. Sine pudser cykel, og nogle spildte dråber fra oliekanden får hende til højlydt at ønske, at Bella kan finde olie. Det vil gøre dem rige. Illustrationernes farver er afdæmpede, og karakteristisk er Sines store hoved og lille krop. Med humor, hundevarme og søde detaljer gør Otto Dickmeiss' eminente streg historien større især via tegningen af den opmærksomme, ivrige, intelligente og trofaste Bella, der kommunikerer 150% med den forventningsfulde Sine og først graver et kødben, så en levende mus og til sidst rigtig olie frem. Oliefund og tanken om rigdom får Bella og Sine til at hoppe højt af glæde. Fælles er derpå også skammen over, at olierøret til fyret er ødelagt. Heldigvis bliver far ikke ved med at være vred. En herlig læse- og billedoplevelse for børn fra 7 år.