Den unge forfatter (22 år) har tidligere udgivet 2 roste digtsamlinger. Denne bog består af korte tekster, som står fuldstændigt helstøbte og umiddelbart fængende. Forfatteren nærmest leger med dobbeltheden i den konkrete og ureflekterede sansning overfor intellektets og sprogets allestedsnærværende fortolkning. I de allermest konkrete og ubesværede gengivelser af f.eks. en barndomserindring om morfar og mormor, indsniger sig en lille notehenvisning. Når man bladrer frem til bogens noteside som henviser til Calvino, Malarmé, Flaubert etc., går det op for én, at selv det enkle og konkrete barndomsbillede er sovset ind i den erindrendes nuværende viden og den mulige sprogliggørelse. Det er en bog man bliver glad af. Dels rummer den aha-glæden ved en præcist gengivet barndoms- eller ungdomserindring, dels glædes man over forfatterens sprogligt ubesværede (men langtfra letkøbte) indre husholdningsregnskab over sit unge liv.