Bøger / faglitteratur / håndbøger

Fodring af havens fugle - året rundt : din guide til rigtig fodring og artsbestemmelse


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Brunbech

2006

En bekvem bog i et indbydende layout der beskriver 39 af de fuglearter, man har størst mulighed for at tiltrække til foderpladsen i haven. For hver af de udvalgte arter er der et farvefotografi og en beskrivelse i tekst af karakteristiske træk, man skal lægge mærke til ved bestemmelsen. Desuden får man i lidt mere udførlig form end i de generelle fugleguides oplysninger om forekomst og levevis og dermed om, hvornår der er størst mulighed for at se dem ved foderbrættet, og man får at vide, hvad der er artens naturlige fødevalg og hvilke foderemner, den foretrækker. Inden gennemgangen art for art er der en række indledende afsnit om bl.a. indretning af den fuglevenlige have, om placering af foderbrættet, om fremstilling af redekasser med tilhørende tegninger og naturligvis også en gennemgang af de forskellige slags fuglefoder, man kan servere. Mange danskeres fugleinteresse tager udgangspunkt i fuglefodring på altanen eller i haven og for dem vil det være en nyttig bog, både når der skal vælges fuglefoder, og når man skal sætte navn på de arter, der dukker op. Fuglene på foderbrættet og andre havefugle, 2006 er af tilsvarende kvalitet, omfang og målgruppe, men har flere arter med (59) mod til gengæld en knap så udførlig beskrivelse.