Bøger / faglitteratur / håndbøger

Gyldendals bog om fugle ved foderbrættet


Beskrivelse


Om hvordan man tiltrækker havens fugle ved at fodre med det rigtige foder, og hvordan man kan få fugle til at yngle i haven ved opsætning af fuglekasser. Beskrivelse af 36 danske havefugle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Søren Brunbech

2007

For de mange fuglevenner der gerne vil tiltrække fugle til foderbrættet eller redekassen og lære fuglene at kende. God, instruktiv og dækkende for emnet. Anskaffelsestallet må afhænge af, hvor godt man er dækket ind af de mange gode bøger på området.

Benny Gensbøl, forfatter til adskillige glimrende fuglebøger, henvender sig her til de fugleinteresserede haveejere. Først med praktiske anvisninger på hvordan man indretter foderpladser, hvilke frøblandinger man skal bruge, hvor tit man skal fodre, og hvordan man laver redekasser, hvor de skal placeres etc. I hoveddelen præsenteres de 36 fuglearter, der er mest sandsynlige i haven, og her fortælles lidt om artens adfærd, dens udbredelse, og hvad den foretrækker på foderbrættet. En kort beskrivelse og et stort farvefotografi, der fremhæver artens karakteristika, er til god hjælp, når man skal finde ud af, hvad det er for en fugl der er på besøg.

Der er en del genbrug fra forfatterens Fugle ved foderpladsen, 2002, men formatet er lidt større og de praktiske anvisninger om fodring og fuglekasser er udbygget. Det er også den praktiske del, der adskiller den lidt fra Serritslev Fodring af havens fugle - året rundt, 2006 og Fuglene på foderbrættet og andre havefugle, 2006.

Velegnet bog for fuglevenner der vil hjælpe havens fugle med fodring og redekasser og kunne bestemme de arter, der kommer på besøg. Styrken i forhold til de andre gode titler på området er det veludbyggede praktiske afsnit om fodring og redekasser.