Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Føllet Emma


Beskrivelse


Rigt illustreret med sort/hvide fotos fortælles om familien Woldes hestesommer på en ødegård i Sverige med hopperne Tessan og Twiggy og Twiggys nyfødte føl Emma. Der focuseres fortrinsvis på føllets opvækst og familiemedlemmernes forsøg på at opdrage den lille, stædige charmetrold.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm (børn)

d. 18. dec. 2018

Det er New Forest ponyen Twiggy, der bliver mor til et barsk lille føl, Emma. Gunilla Wolde fortæller om sit kolossale slid med sine tre heste, hopperne Tessan og Twiggy og ballademagerenEmma, der driller alle. G.W. har sat sig for at opdrage Emma så godt som muligt, og det viser sig at være meget svært. Åbent og meget privat fortæller hun om sine egne nederlag og om andremenneskers uforstand i deres omgang med hestene; sejre og opmuntringer er der også og mange morsomme og godt iagttagne episoder hestene imellem. Udførligt fortælles om pasningen af hestene,arbejdet med dem, om en brydsom og lærerig sommerferie på en ødegård og til slut om Emmas nødvendige vinterophold på et stutteri. Bogen er en lækkerbidsken for de meget hesteinteresserede og kanlæses af store børn fra 12-13 år og voksne. Illustreret med s/h fotos af Peter Wolde.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

På 102 sider, format 24x21 cm, fortælles i tekst og sort/hvide fotos om Gunilla Woldes og flere børns oplevelser ikke blot med føllet, men også med de andre heste den sommer føllet bliverfødt. Det er en skildring af en sommer på en ødegård sammen med hestene, en slags ridelejr, hvor mange af de omboende sommergæster kommer og nyder hestene og især føllet. Det er også en skildringaf den »personlige« udvikling af føllet Emma. Teksten fylder langt det meste af sidearealet. Den er sat med en bred margin i venstre side, hvori der ofte er anbragt billedstof. Typer oglinieafstand er i orden. De sort/hvide fotos af hestene og menneskene er af meget fin kvalitet og varierer i størrelse fra helsides til de små marginbilleder. Fotograf Peter Wolde. Bogen kan læsesaf børn fra 4.-5. kl., og den anbefales til ubehersket anskaffelse på skoler, hvor hesteinteressen er stor. De hesteinteresserede vil stå i kø for at låne bogen.