DL debuterede i 1989 med digtsamlingen Himmeltegneren i fin naturlyrisk stil. Han har i sin nyere digtning et mere direkte, talende og personligt udtryk. Indimellem digtsamlingerne har han prøvet kræfter med prosaen, senest med en god lille roman om kærlighed og identitet: Endeløs ø (1999). Noget af det samme tema går igen i hans flotte nye samling, der virkelig rørte mig denne regnfulde sommersøndag. 26 digte om at finde det usagte, det stumme indeni, det som altid bliver tilbage og ofte nager, når det umiddelbare er sagt. En gentagen metafor er fuglen, der tør flyve højt eller lavt og synge med hvert sit næb og gøre det stumme hørt. "En dag at finde ordet med en fugl i sin mave"- "Kalde på den til den flyver med ordets bydeform" - "Kunne noget ordet altid holdt tilbage med sin magt". Der er styrke, saft og kraft i digtene, naturen er ikke glemt, men i centrum er en søgen efter identitet, det indre stummes forløsende magt. Det er smuk digtsamling, der for mig manifesterer DL som en ung dansk digter med format. Godbid for den vante lyriklæser, men tilgængelig for enhver med bare lidt åbenhed for et spændende poetisk univers.