Historien om hvordan F.P. Jac's alter ego Tøfle af omveje blev poesisanger er herlig uhøjtidelig læsning. F.P. Jac er ikke kun en sjælden original lyriker, men er tillige en original fortæller med egen stil. Stilen er karakteristisk Jac'sk med ofte anvendte finurlige ordstillinger og sammensatte ord på nye måder eller i sammenhænge hvor de ikke forventes. Denne Jac'ske metode er med overbevisende stil flettet sammen med den traditionelle fortælleteknik, hvilket sammenlagt gør bogen absolut tilgængelig for en bredere læserskare. Erindringsstoffet som er bogens bærende kraft er fra den anarkistiske skuffe, hvilket leder en på tankerne af eksempelvis Turell's legendariske Vangede Billeder. Desuden vil læsere af Salingers Forbandet Ungdom og Panduros Øgledage også kunne lide F.P. Jac's bog. F.P. Jac's bog er fuld af skæve eksistenser men også almindelige mennesker som i erindringens skær, og set med barnets øjne, ikke er så almindelige endda. Bogens ramme er først og fremmest et hjem-ude-hjem koncept hvor vi følger Tøfle fra barn og til ung mand med akne- og drukproblemmer. Efter at have kollideret med diverse autoriteter vender Tøfle hjem til sit egentlige hverv, at skrive poesi.