Forsiden er uimodsigelig pink, der er billeder på omslaget af nogle smarte unge og så Eiffeltårnet. Hovedpersonen er en pige i tyverne, hun arbejder i en modebutik i Paris og har en flot kæreste, der er reklamemand. Historien fortælles tilbagelænet og ironisk, men så hører ligheden med "chick-lit"-genren også op. Forfatteren er selv ung, hun er håndplukket af forlaget og kan med sin specielle skrivestil vise os nogle hjerteskærende billeder. Billeder fra lille Isa's barndom i den rige familie, vi ser en mor og far, der opfører sig som umodne teenagere, der kun tænker på facade, underholdning og sex. Ina Merete Schmidt beretter sin historie i "tableau-form", hun kan ridse en hurtig og præcis skitse op af en barok situation i de rige 1980'ere for så at springe til den voksne Isa's liv i Paris. Her bor hun i familiens arvede luksuslejlighed sammen med den sære og enarmede pige Lotta, barndomskæresten Melvin dukker op og fortællingerne om de tre er tragikomiske og velfortalte. Det er nok en udviklingsroman, for Isa er godt på vej til at blive voksen, da bogen slutter, men det er også en ubarmhjertig parodi af ego-firserne og en historie om, hvad det kan gøre ved et barn. Målgruppen er nok forfatterens (og hovedpersonens) jævnaldrende men også de, der vil følge et interessant nyt forfatterskab.