Bøger / faglitteratur / mp3

Fri for røg - og hva så? : kvit smøgerne og hold vægten


Beskrivelse


Forfatteren giver gode råd til rygere der gerne vil holde op og fortæller samtidig med munterhed, selvironi og nostalgi om sine 40 år som ryger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Laura Michelsen

2008

Uvidenskabelig og personlig håndsrækning fra en tidligere inkarneret ryger til dem, der ikke kan men gerne vil holde op med at ryge. Bogen er målrettet og egnet til rygere, der går kolde på ekspertudsagn, skræmmekampagner og løftede pegefingre.

Tabita Wulff er journalist og har tidligere skrevet om sund livsstil, hvilket også indgår som et væsentligt element i hendes rygestopbog. Bogen beskriver detaljeret hendes egen proces med at kvitte smøgerne. Hendes opskrift på succes er vilje, vilje og vilje. Mental træning og forandring af vaner er vigtige ingredienser. Hun lister dog nøgternt alle de kedelige ting rygning forårsager og alle de fordele, der er ved at holde op. Bogens anden halvdel er viet faste-, detox- og slankekure, idet vægtregulering opfattes som en uundgåelig del af rygestoppet. Her trækker Wulff igen på egne erfaringer med at tage 10 kilo på og smide mange af dem igen. Endelig er der skønne, naturlige tips til den personlige pleje og guide til meditation og visualisering. Humoristiske illustrationer.

Der er mange rygestopbøger og de er allesammen udlånt på denne lektørs bibliotek. Denne er stærkt på rygernes side og mere i selvudviklingsboldgaden på en meget jordnær måde.

Der er noget meget "rygeragtigt" over Wulffs måde at skrive på, som jeg tror vil tiltale mange i målgruppen og måske trænge ind og virke efter hensigten. Et godt bidrag inden for emnet og brandaktuelt.


Sygeplejersken

Årg. 108, nr. 10 (2008)

af

af

Evy Ravn

Årg. 108, nr. 10 (2008)