Bøger / faglitteratur / kogebøger

Fristelser fra mit køkken


Beskrivelse


Kogebog med amerikansk- og svenskinspirerede retter baseret på årstidernes skiften.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2012

af

af

Lone Krøgh

d. 18. sep. 2012

Kogebog med inspiration til amerikansk og svensk inspirerede retter.

Saryn Muldrow er født i USA, opvokset i Danmark og nu bosat i Sverige. Det smitter af på hendes kogebog, hvor der er mange opskrifter fra især USA og Sverige. Fra USA er der fx pies, sweet potatoes, stuffing, cranberry sauce og christmas fruitcake og fra Sverige fx svenska köttbullar, pebbarkakor og lussekatter. Muldrow har dyrket fitness på højt plan og fra denne periode stammer en række fedtfattige opskrifter. Kogebogen er bygget omkring årstiderne og savner både indholdsfortegnelse og register. Den er illustreret med Muldows egne nærbilleder af maden og af den smukke svenske natur. Formatet er knap A4 og layoutet anderledes end det for tiden meget brugte retroinspirerede. Nogle steder går teksten ind over billederne, hvilket gør den lidt vanskelig at læse, og enkelte steder er der brugt en dekorativ, men svært læselig skråskrift.

Fristelser fra mit køkken risikerer at drukne i den konstante strøm af nye kogebøger, hvoraf mange er skrevet af kendte forfattere eller har et markant tema.

Kogebog, hvor den amerikansk-dansk-svenske forfatter præsenterer nogle af sine yndlingsopskrifter fra især USA og Sverige. Der savnes både indholdsfortegnelse og register, så det er som inspirerende bladrebog, at denne kogebog må gøre fyldest.