Glas

Preislers Glas rammer centrale problemstillinger i vores kultur og vil appellere til læsere af eksperimenterende, psykologisk litteratur. Romanen bevæger sig på to planer. Den er en realistisk fortælling om en nedtrykt og fraskilt kvinde, og den er en allegori over det moderne menneskes ensomhed og isolation. Jeg synes, den sætter sig mellem to stole: Som psykologisk-realistisk fortælling får den ikke rigtig liv eller handling, og som allegori bliver billederne aldrig helt intense eller udfoldede. Kvinden i Glas er uden navn, uden alder, uden arbejde og sociale relationer til familie og venner. Hun flytter ind i en rungende tom lejlighed, og får sit liv til at gå med at betragte vinduerne i boligblokken overfor. Bag dem udspiller sig glimt af liv, og så længe hun kan blive bag sin trygge rude, sker der hende ingenting. Men hendes egne fantasier om livet hos genboerne trænger sig på, bryder ind i hendes osteklokkeliv og er altid forbundet med mareridtsagtig væmmelse og angst for kød, kroppe og det virkelige liv Preisler har senest udgivet romanen Eventyr (1997).

Læs hele vurderingen