Bøger / skønlitteratur til børn

Grøn


Beskrivelse


Billedbog. George elsker farven grøn, og har derfor altid grønt tøj på. Men hans søster driller, og det skulle hun måske holde op med, for George er ikke nogen grønsag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2009

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 9. dec. 2009

En billedbog for farveglade børn i alderen 3-7 år. Bogen kan anvendes som et oplæg til en samtale om farver, men også om drilleri. Forsiden og illustrationerne generelt kræver ikke megen formidling.

Bogens forside er svarende til indholdet. George elsker farven grøn. Altid går han i grønt tøj. Hans bukser, sko, sokker og hat - det hele er grønt. Desværre driller hans søster. Hun siger han ligner et æble, en ært, eller en græshoppe. Men George er hverken en grønsag eller et insekt. Han er et meget farligt dyr, og måske skulle hans søster holde op med at drille? En fin historie med en dramatisk slutning, der kan give anledning til en snak om drilleri og hvad man gør ved det. Leo Timmers' karakteristiske illustrationer er også i denne bog lige i øjet for mindre børn. Det er næsten som at se en animeret tegnefilm.

Tænder man på illustrationerne er det oplagt at anbefale andre bøger med Leo Timmers, fx Jeg er kongen eller Krage, hvor han også er forfatter. Skal det derimod handle om farver og gerne hele paletten, så er der Randi Nikolajsens En farveballade og naturligvis Tatiana Lyng Pedersens Olines venner.

Billedbog med en fin og ligefrem historie om drilleri båret af Leo Timmers' karakteristiske tegninger.



Informationer og udgaver