Bøger / skønlitteratur / roman

Handlingen foregår i Rom : kriminalroman


Beskrivelse


Kriminalroman fra Rom om kunstsvindel og kunsttyverier og mord på overhovedet for en fornem gammel slægt.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Beth Høst

d. 19. dec. 2018

Bogen her skaffede forfatteren den første af 3 Poe-priser, da den udkom 1. gang i 1975. Ved genudgivelsen er den i pænt paperback-udstyr, og man kan kun hilse en af de bedste danske krimier i lang tid velkommen tilbage. Det handler om svindelkunst og om ægte kunst, om falsk og om ægte slægtsstolthed, en lille underspillet love-story er med, og temperamenterne og lunerne får frit løb, - ikke mindst kommissær Amadeo Bergamasco's og først og sidst: handlingen foregår ubetinget i Rom!!. Kulisserne er renæssancekvarteret bag Piazza Navona, på nær den afsluttende scene på jagtgården i Sabiner bjergene, og blandt rolleindehaverne er bl.a. slægten Forli, hvis medlemmer ikke er ganske uskyldshvide, den danske pige med renæssancekurverne og en mystisk brite. Den romerske atmosfære er næsten håndgribelig i denne lille perle, som det var en fornøjelse at genlæse. Og krimilæsere vil også være glade over at genfinde denne kvalitetskrimi i ny skikkelse på bibliotekernes næsten altid slunknekrimihylder.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Niels Jørgensen

d. 19. dec. 2018

Kriminaltemaet i denne krimi er kunsttyveri og kunstsvindel i Rom, men under gennemlæsningen bliver man klar over, at det har været forfatteren en hjertesag at skildre Rom topografisk og kulinarisk, hvad der giver en række for intrigen irriterende digressioner. Bogen er kort sagt uendelig snakkesalig, men den væsentligste anke mod den må blive, at den rent fortælleteknisk er umådelig klodset skruet sammen. Der opereres med en jeg-fortæller (en dame, hvis bagparti der gøres meget ud af), som imidlertid i lange sekvenser skubbes til side til fordel for almindelig berettende form, i hvilken damen behandles på linie med bogens øvrige personer, hvad der strukturmæssigt er meget kluntet. Sproget er inderlig »alt-modisch«. Historien havde været god, hvis den var blevet fortalt konsekvent, men som bogen fremstår nu, griber man sig i at ønske, at forfatteren i stedet havde kanaliseret sin skrivelyst ud i en rejsebog eller havde skrevet en »ægte« kriminalroman. Typografien er klar og letat læse.


Jyllands-posten

d. 26. okt. 1975

af

af

L.

d. 26. okt. 1975


Politiken

d. 25. okt. 1975

af

af

Tage La Cour

d. 25. okt. 1975


Aarhuus stiftstidende

d. 11. okt. 1975

af

d. 11. okt. 1975


Ekstra bladet

d. 7. okt. 1975

af

af

Ole Schrøder

d. 7. okt. 1975


Weekendavisen

d. 7. maj 1976

af

af

Virtus Schade

d. 7. maj 1976


Berlingske tidende

d. 30. okt. 1975

af

af

Frits Remar

d. 30. okt. 1975


B.T.

d. 9. dec. 1975

af

af

E. Chr. R. Bernhardsen

d. 9. dec. 1975