Journalisten Villi Mantel og hans hustru Doris bor i et højhus i Københavns omegn og lever sammen, men ved siden af hinanden, i en slags ægteskab. Han er en lidt forhutlet frasemager, og hun savner kontakt. Han er lige ved at blive alvorligt mistænkt for et mord begået i den nærliggende havekoloni, hvor han har gået tur med hunden. De glider mere og mere fra hinanden, men fra to udenoms forhold, der vist ser ud af mere, end de var, mødes de igen på 6. sal over morgenbrødet. Som sædvanlig: romanen er uhyre velskrevet, især er hans bevidsthedsstrøm godt gengivet, og alle replikkerne er aflyttet og videregivet som med båndoptager. Bogen skildrer tomhed og overflade og små tragedier i en mere end slæbende hverdag. Der er ikke noget løftende over fortællingen; men det kunstnerisk befriende ligger i dens - desværre - livsnære tone. Kunne man godt ønske digteren Poul Ørum stofmæssig fornyelse, romanen i sig selv er både underholdende og spændende og ægte nok.