Film / fiktion / drama

Heart of glass


Beskrivelse


En landsby i slutningen af 1700-tallet lever af fremstillingen af det berømte Ruby glas. Da indehaveren af opskriften dør uden at have givet den videre, er landsbyens fremtid usikker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2008

af

af

Frans Rasmussen

d. 13. aug. 2008

Werner Herzog lavede med Herz aus Glas en film, der som han selv har dybe rødder i Bayern og dets historie. Den hører ikke til hans lettest tilgængelige, men dens lidt mystiske historie rummer en universel fortælling om proviensiel intolerance.

Rammen er billeder af det bayerske landskab, naturen og tågen i dalene. Vi er i slutningen af 1700-tallet i en landsby i Bayern, hvor indbyggerne lever af deres glaskunst. De fremstiller det berømte Ruby glas, som kun ejeren af glasværket kender formlen på. Han er imidlertid blevet senil og hans søn prøver desperat at få den hemmelige formel, som landsbyens velstand afhænger af. Desperationen støttes af den lokale profet Mathias, kaldet Hias, der udspreder frygtelige profetier for fremtiden. Hias er dog mere fornuftig og fremsynet, skønt han er hallucineret. Ejeren dør inden opskriften er givet videre. En ingrediens mangler, og i stedet for at samarbejde modarbejder indbyggerne hinanden med løgne og beskyldninger.

Sammenlignet med Herzogs øvrige film er Herz aus Glas en stor og dyr produktion. De betagende billedtableauer kan minde om Peter Greenaways film, hvis billeder associerer til malerkunsten.

Billederne er dragende, men skønt befriet for tung symbolisme er den kryptisk og langsommelig fortalt. Den perspektiveres ved at Hias' profeti om landsbyens fremtid bringer tanken hen på den nazistiske katastrofe langt ude i fremtiden. Skønt filmen ikke er ubetinget vellykket imponerer den ved sin kompromisløshed og ved billedernes fascinationskraft.


Information

d. 11. juli 2008

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 11. juli 2008