Bøger / faglitteratur / opskrifter

Hedvigs søde tand & bagværk


Beskrivelse


Baserer sig på opskrifter på desserter og bagværk brugt til hverdag og fest i Hedvig Wiedemann Høst og Oluf Høsts hjem i Gudhjem gennem mere end 30 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2010

af

af

Birgit Sloth

d. 14. juli 2010

Den tredje bog, der er lavet ud fra Hedvig Wiedemann Høsts opskriftsamling fra årene 1929-1973, har samme opbygning og målgruppe som forgængerne: Hedvigs køkken og Hedvigs fisk.

Hedvig Wiedemann Høst var gift med den bornholmske maler Oluf Høst, og kogebogen er illustreret med små sort/hvide fotografier af familie og venner fra familiealbummet, men desværre uden angivelse af hvem/hvad billedet viser. Dertil kommer store nutidige farvefotografier fra Gudhjem og Norrêsan, parrets hjem der nu er museum, og af de fleste færdige retter. Bogen er en ren opskriftssamling, og der er kun oplysende tekst på bagsiden. Samlingen har opskrifter på fromager, grød, supper, frugtdesserter, syltet frugt og grønt, pandekager, kager med fyld, kolde og varme drikke, småkager, tørkager samt brød og boller. Det er tidsløse retter, der vil være populære ved enhver sammenkomst. Opskrifterne er enkle og kontante. Bogens redaktør Jo Dam Kærgaard er billedkunstner og digter.

Opskrifterne findes i mange kogebøger i lignende udgaver, men sammensætningen er bredere end i andre samlinger med søde sager som fx Politikens bog om dessert.

En tiltalende opskriftssamling med klassiske og tidsløse retter, som også kan findes i variationer i andre kogebøger. Der mangler billedtekst og supplerende oplysninger for at formidle stemningen fra kunstnermiljøet og Bornholm, og derved adskiller bogen sig ikke meget fra andre kogebøger om søde sager.


Kristeligt dagblad

d. 1. juli 2010

af

af

Marie Louise Bruun Jørgensen

d. 1. juli 2010