Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heksedatteren


Beskrivelse


Fantasy. Alviras mor bliver brændt på bålet, og kun halvkæmpen Thor forhindrer hende i at følge efter sin mor i flammerne. De flygter fra landsbyen og det viser det sig, at morens død er en del af noget langt større end Alvira havde forestillet sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2017

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 30. maj 2017

Alvira er heksedatter, men har ingen magiske evner selv. Efter morens død hvirvles hun ind i et farefuldt spil udtænkt af Djævelen selv. Fra 10 år.

Alvira bor i en landsby sammen med sin mor Agathe, der er heks. Landsbyens beboere brænder Alviras mor på bålet og kun halvkæmpen, Thor, der altid har set så mærkeligt på Alvira, forhindrer hende i at følge efter sin mor i flammerne. De to flygter fra landsbyen og det viser det sig, at Alviras mors død handler om langt mere end nogle vildfarne landsbyboeres frygt for hekse. Hvad er Alviras skæbne? Og vil det alligevel vise sig, at hun har uanede evner? Sabrina Mose har tidligere udgivet Rejsen til Julemandens værksted.

Det er en historie med et udmærket plot, der minder om en del anden fantasy, med en middelalderlignende verden og en ydre og indre kamp mellem lys og mørke. Sprogligt er den dog ikke overbevisende; fortællestilen er refererende og der er for mange overflødige gentagelser til, at historien rigtig fanger.

Skammerens datter er en mere velskrevet fantasyhistorie, med en middelalderlignende verden, og en ung kvinde, der forsøger at finde sig selv og sine evner mellem lys og mørke.