Digte, der bruger magi og heksebryg til at modsige magten og søge håb. Til læsere af ny poesi med hang til fantasy og humor.
Digtsamling i fire dele om menneskets og naturens undergang. Med abstrakte ordbilleder kredser digtene om håb, som det fremgår af første digt: "Noget er begyndt at røre på sig / farvet som håb". I anden del bliver billederne mere konkrete med henvisning til et drømmeagtigt symbol-ladet univers. Her er ulve og drenge med pigtråd om hovedet og "En kvinde steget op fra havet med finner af ragelse om hovedet (…) Virkelig som daggry / Drømt som en måne for månen". Tredje del bevæger sig mere eksplicit over i det postapokalyptiske, imens ordbillederne stadig stammer fra drømmenes symbolske domæne med fugle med obsidiannæb i et askefarvet landskab med nomader klædt i plastic. I sidste dels digte taler en heks med en blanding af nonsens og humor, mens magten tales midt imod og det gode vendes på hovedet: "Jeg / ka / ik / li / det / Jeg vil meget hellere have Coca-Cola og is / mens de der står på universet kun drikker tis" Inkl. tegninger. Thunbo Pedersen er uddannet på Forfatterskolen.
Digtene afprøver forskellige strategier i mødet med den store undergang. Mest farverigt er det, når der gribes til heksens magiske trylleformularer i sidste del. Enkelte ordbilleder opleves som upræcise.
Man aner samme poetisk som hos TS Eliot i Ødemarken og andre digte Som hos bl.a. Peter Laugesen gås der på rov i litteraturhistorien.