Vinderbogen i Gyldendals konkurrence om den bedste ungdomsroman 1990. Robert er 12 år og bor sammen med sin mor, hendes nye mand Michael og deres nyfødte dreng, Robert hører ved et tilfælde,at hans mor snart skal dø. Selv om han ellers er en tryg og glad dreng, føler han sig snydt og udenfor, ingen har fortalt ham noget, selv om han godt ved, at moderen er syg, han føler sig heltalene i verden, overbevidst om, at når moderen er død, vil Michael have nok i Lillebror, og ingen vil have brug for ham. Han beslutter sig til at tage sin fremtid i egen hånd og flygter hjemmefrafor at lede efter sin far, som han ikke ved andet om, end at han var en fyr fra et rej sende cirkus, da moderen forelskede sig i ham. Efter mange besværligheder, hvor han møder en del forskelligemennesker med hver deres særprægede historie, finder han endelig sin far. Faderen og han er begge glade for mødet, men Robert finder alligevel ud af han hører til hos Michael og Lillebror, dernaturligvis ikke kan undværeham. En lidt skematisk historie, der dog bæres oppe af et godt og sikkert sprog. Forfatterens varme skildring af Robert og hans følelser er medrivende læsning,spændende til det sidste, og man bærer gerne over med bipersonerne, der er mere farverige typer end levende mennesker. En anvendelig bog, ikke mindst til oplæsning, for de 11-13-årige. Flot forsidei dramatisk stil, der viser den flygtende Robert.