Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heste på flugt


Beskrivelse


Det er nat. Det tordner. Det er lige op over. Ida og Sofie er bange. Alle deres heste er stukket af. Hvor mon de er?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2005

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 1. apr. 2005

To bøger i en ny letlæsningsserie Heste fra Island. I den første hører vi om Idas familie på en islandsk gård, og om hvordan den 9- årige pige får sin første hest, føllet Gula. Der er små episoder med drilleri i skolen og lidt baggrundshistorie om islandske heste i den første af bøgerne, mens den anden udelukkende rummer en ydre dramatisk fortælling om et uvejr, der skræmmer familiens heste på flugt. Ingen af historierne bliver rigtigt spændende, men mange hesteglade piger vil sikkert alligevel finde de lettilgængelige historier interessante - her er en pige med en sød familie i landlige omgivelser, man kan identificere sig med. Kvaliteten i bøgerne er ikke høj. Hverken plot, miljøbeskrivelser, persontegninger eller sproget i sig selv er på nogen måde medrivende, overraskende eller tankevækkende. Her er tale om triviallitteratur, som så mange pigebøger om heste, her blot med et meget lavt lix-tal. Bøgerne er gennemillustreret med detaljerede stregtegninger, der nøje ledsager og medforklarer historiernes enkle handlinger. Billederne er skarpe og farvestrålende ofte med ganske specielle, næsten fotografisk virkende baggrunde. Imidlertid er billederne ikke i sig selv udfordrende eller tilføjer historierne nye lag. Bøgerne henvender sig primært til hesteinteresserede piger i 7-9-års alderen, samt eventuelt lidt ældre piger med læseproblemer.