Bøger / faglitteratur til børn

Hesten Pinto


Beskrivelse


Billedbog om hestene Pinto og Grif, der bor på en mark. Det vises, hvordan deres hove og tænder passes. Pinto får et føl undervejs.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 17. mar. 2010

En fagbilledbog med spiralryg med et stort billede på venstresiderne som kan vendes ud mod børnene, teksten og et mindre billede er på højresiderne. Bogen kan bruges til oplæsning for børn i grupper fra 4 år, især til brug i daginstitutioner og indskolingen.

En pinto hest er en farve betegnelse for en broget varmblodet hest. Bogen skildrer to almindelige hestes liv. Teksten er jovial, beskrivende på kanten af det snakkende. Billederne er farvefotos, vekslende mellem nærbilleder og halv totaler i nogle ordinære billedbeskæringer. Farverne i billederne er indimellem lidt fade og blege, og billederne mangler ofte lidt dybde i perspektivet. Det faglige indhold virker fornuftigt, men tekstens informationer kommer hulter til bulter. Jeg synes ikke bøgernes æstetiske udstyr er fantastisk. Udgivelsen ligner de øvrige i forlagets serie om dyr i design og layout, som fx. Fåret Goysor, 2008, dog bortset fra forsiden, hvor forsidefoto nu fylder hele siden ud, og det er en forbedring fra de forrige bind. Omslag repræsenterer indholdet i rimelig grad.

Umiddelbart vil jeg foretrække at bruge de to bøger Det lille føl, 2009, og Den lille pony, 2005, som byder på megen viden, systematiseret i overskuelige og spændende temaer, især egnet til brug med et mindre antal børn ad gangen.

En anvendelig bog til brug sammen med grupper af børn i målgruppen. Det er ikke en særlig veldisponeret eller æstetisk smuk billedbog, men den fungerer rimeligt, og den skildrer heste i Danmark.